I hele mit liv har forretning og sport kørt side om side. Jeg har arbejdet med performance, retail, wholesale, brand building og menneskelig udvikling i mere end 30 år.
Min rejse begyndte i skateboardmiljøet i 1990'erne. I 1994 flyttede jeg til Tampa, Florida, for at tage en uddannelse. Her trænede jeg samtidig og blev en del af et internationalt actionsportsmiljø, som kom til at forme min tilgang til både business, performance og kultur.
Året efter blev jeg dansk mester i vert skateboarding. Siden har jeg konkurreret internationalt, blandt andet ved X Games i Barcelona og ved flere europæiske mesterskaber og verdensmesterskaber. Jeg vandt Vans Bowl Masters i København i 2006 og 2007 og blev Vert Attack Masters Champion i 2019.
Som 21 årig startede jeg min første virksomhed. Siden har jeg bygget detail og engrosvirksomheder, udviklet brands, åbnet butikker, lukket butikker og arbejdet med wholesale og ecommerce. Undervejs har jeg været med til at skabe stærke communities omkring kultur, sport og livsstil.
I dag er jeg partner i Lagune Copenhagen, et online multibrandkoncept med rødder i København. Lagune voksede gennem årene til en markant aktør i Skandinavien, og virksomheden bag blev anerkendt som Børsen Gazelle i både 2022 og 2023.
Ved siden af mit arbejde med business har jeg været med til at udvikle dansk skateboarding gennem etableringen af foreningen Royal Copenhagen Skate i 1998 og arbejdet med etableringen af Copenhagen Skatepark i 2003. For mig har det altid handlet om mere end sport. Det handler om at bygge miljøer, skabe muligheder og udvikle mennesker.
I dag arbejder jeg som coach for det danske skateboardlandshold i disciplinen park i samarbejde med Team Danmark. Her arbejder jeg med udviklingen af nogle af Danmarks bedste parkskatere med et langsigtet mål frem mod Los Angeles 2028.
Samtidig arbejder jeg med at skabe et stærkt performance miljø for unge atleter og mennesker, der ønsker at udvikle sig. Fokus er på struktur, mental styrke, balance, fysisk performance og langsigtet udvikling.
Kring Systems er bygget på erfaringerne fra hele denne rejse. Her kombinerer jeg erfaring fra eliteidræt, coaching, ledelse og mere end 30 års business med konkrete værktøjer til menneskelig udvikling.
Målet er ikke kun at hjælpe mennesker med at præstere mere. Det handler om at hjælpe dem med at skabe struktur, finde balance, håndtere pres og se flere muligheder, så de kan udvikle sig og præstere over længere tid, både fysisk, mentalt og professionelt.
Podcasten Lagune Session blev oprindeligt skabt ud fra et ønske om at forstå mennesker i modgang, mentale processer og menneskelig udvikling. Den udviklede sig siden til en prisvindende podcast med samtaler om performance, kultur, modstand, identitet og livet under pres. Emner, som jeg tror, vi alle kan lære noget af.
I august 2026 afsluttede jeg min uddannelse som International Certified EMP Neuro Trainer og ICI Neuropsychology Coach gennem EmpowerMind International. Uddannelsen har styrket min forståelse af menneskelig adfærd, mentale processer og performance under pres og givet mig flere konkrete værktøjer til at støtte mine kursister og klienter i at finde nye perspektiver, flere muligheder og deres egen vej frem.
Build systems. Create balance. Perform longer.